Anmeldelse – Ellekongen

bty

Kreeret af: Signe Fahl

Sider: 402

Bagmænd: Ulven & Uglen

Hvad går der for sig: Løjerne spiller sig ud omkring år 1700, hvor vi bliver sat i en historisk verden, med alt hvad den kan mønstre af stråtag, træsko og enevældigt gavtyveri’, inden vi trækkes igennem alle dens kringelkroge, som en slævesild’ på groft rugbrød. Karen er bogens hovedperson, og hun arbejder som malkepige på en gård. Bogens læsere præsenteres for en samling af landsbyens figurer, der befolker Karens verden, og tegner hendes hverdag, som hård, kontant, slidsom og præget af religion. Vi hører røverhistorierne om Ellekongen, og hans fiksfakserier i skovens tåge, hans fornuftige evner som skørtejæger – (hey, en mand må give respekt, når det er på sin plads) – og om hvordan man kan genkende banditten, skulle han tage plads på verandaen. Karen føler sig dog fanget i sin ensformige hverdag, indtil hun møder den mystiske Daniel. Hvor kommer han fra? Hvad vil han hende? Og hvad har han med tågen at gøre? Ingenting er som det ser ud til, og snart tager eventyret fart.

Skriverkarlen synes: Som selvudnævnt fandens karl, og finkulturens sande skræk, så skulle man måske ikke tro, at en historisk kærlighedsroman, kunne finde vej ind under Skriverkarlens ellers karamel-hårde panser. (For at kunne det, skal man ellers normalt kende koden, have lakridspiber med og stikke et hjertevarmt håndtryk i indgangen. (Koden er i øvrigt altid: 123456.)) Det forholder sig dog også sådan, at undertegnede både holder af kærlighed, overtro, en medrivende historie og af at have lært noget undervejs, og i Ellekongen er alle fire ting, udført bragende flot. Så nemt kan det siges. De historiske detaljer gør, at man indfinder sig i miljøet, og næsten kan fornemme strået imellem tænderne og bondehusenes træværk under platfødderne, imens ideen med at fortolke datidens overtro på en ny måde, fungerer glimrende. Historien er både spændende, romantisk og samtidig realistisk barsk, som hverdagen var dengang. Og så er det herligt med en stærk kvindelig hovedperson, der ikke er gjort kunstigt cool, men agerer på basis af sin samtid, og stadig ville kunne slå en slatten Skriverkarl i armlægning.

Vurdering (1-5 Skriverkarle):

Mængde tåge:

591mascot591mascot591mascot591mascot591mascot

Antal biljagter:

591mascot

Romance:

591mascot591mascot591mascot591mascot591mascot

Historie:

591mascot591mascot591mascot591mascot591mascot

Mængde fadervor:

591mascot591mascot591mascot591mascot591mascot

Antal-gange-hvor-romanen-fik-Skriverkarlen-til-at-være-glad-for-at-være-født-i-en-tid-med-fjernsyn-og-pølsevogne:

591mascot591mascot591mascot591mascot591mascot

Mystik: 

591mascot591mascot591mascot591mascot591mascot

Kort summeret: Ellekongen er en medrivende omgang historisk fantasy, af den slags der BØR læses af alle. En god historie, romantik og historiefacts, blandet genialt sammen. Køb den! Læs den! Sgu’!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s