
Kreeret af: Lene Krog
Sider: 420
Bagmænd: Ulven & Uglen
Hvad går der for sig: Landet Bragimark sidder i saksen. En grimmer karl har hustlet sig til titlen som høvding, og har startet en relativt ondsindet etnisk udrensning, imod alt og alle der har med magi at gøre. Befolkningen kryber sammen i hjørnet på bodegaen, frygten danser cha-cha-cha i gaderne, og de grå dragoner driver klapjagt på enhver der formaster sig til blot at hikke upassende. Vi støder på vores hovedpersoner Merian, Aia og Leander i tre vidt forskellige dele af samfundet, men ad omveje føres de sammen, som oprøret ulmer i gløderne fra det faldne kongerige. Men der er hemmeligheder på størrelse med Matterhorn på steroider gemt af vejen i ærmerne, og i en falsk verden, hvor dobbeltspil er blevet en folkesport uden sejrsskammel, ved de ikke hvem de kan stole på. Kan de overhovedet stole på hinanden? For hvem er Aia egentlig? Hvem er ven og hvem er fjende? Inden længe er de kastet ud i et kapløb med enorme kræfter, der både bruger bissetricks og snydekoder …
Skriverkarlen synes: Der skal ikke herske nogen tvivl om at Kaptajn Skriverkarl følte sig rajti’ godt underholdt. Klassisk fantasy, som vor mutter lavede den. Det er som bland-selv-seancen hos den lokale kebabsnedker, når der skal mikses fyld: Det bliver ikke bedre! Universet i bogen føles dejligt levende, gennemarbejdet, og ikke mindst ægte. Detaljerne dukker op som man skal bruge dem, og man får næsten fornemmelsen af selv at kunne knalde kammerets vindue op, stikke i træskostøvlerne, og sjoske et smut ned ad hovedgaden i Allersby. (For derefter nok at gøre noget upassende, blive anholdt og dø en plot-ligegyldig død.) Personerne er gode og ægte, og især Aia er befriende frit skrevet, hvilket gør hende dejligt let at holde af. Greb æ’ karl sig selv i at heppe på et tidspunkt? Det tror jeg at jeg gjorde. Atmosfæren på siderne er grå, snusket og har uden tvivl en butterflykniv gemt i frakkelommen, hvilket skaber de perfekte rammer for fortællingen. Den er eksplosiv, voldsom og til tider så overraskende, at man må spytte jordbærteen tilbage i koppen. Konge bedrift!
Vurdering (1-5 Skriverkarle):
Mængde ting i farven grå:

Mængde glæde ved farven grå efter endt læsning:

Mængde gange tingene stikker helt af:

Mængde gange Skriverkarlen fnes som et fæ, fordi nogen påpegede at en karakter er opkaldt efter en høne:

Steder hvor man manglede motorcykler:

Kort summeret: Grå Magi er alt det den skal være. Siderne er spækket med mystik og skjulte intriger, og stort set alle kapitler efterlader læseren med et bedøvende hovedbrud. Handlingen kosakdanser afsted, så man skal holde fast for at følge med, og karakterene er beskrevet uden hæmninger. Det giver en laber dynamik, og undertegnede kan ikke vente med at stikke snabelskaftet i bind nummer 2!