
Anmeldelse – Fanny Fairychild III
Kreeret af: Lykke Lindbo
Sider: 223
Bagmænd: Forlaget Tanken & Mindet
Hvad går der for sig: Hel har igennem bissetricks, snydekoder og sin betroede titel som anfører på snydeholdet, fået fat i Frejas magiske spejl, og er sporenstregs gået i gang med at dele håndmadder og lammere ud til alt der kan krybe og gå i de ni verdener! Fanny og hendes venner er undsluppet Midgårdsormens skællede gummer, men stirrer nu Ragnarok durk i øjentøjet i stedet, og så er gode råd dyrere end et par høreværn til en Lars Lilholt-koncert. Jætter, døde sjæle, og alverdens rædderlige stimænd i alliance, tonser ud over stepperne, for at indtage de levendes verden, og Asgård med – hvordan skal det ikke ende? Guder, vaner og alfer må i samråd finde på en slagplan, selvom det ondes kræfter synes overlegne. Odin er tilbage, men Heimdal er forsvundet, og imens synes forsvarsværkerne omkring vore venner at rasle i grus. Snart er der lagt op til et endeligt opgør så skelsættende, at end ikke spådomme og profeter tør gisne om udfaldet. Vil det onde sejre? Eller kan det gode trække en underdog-sejr, der ville få Sylvester Stallone til at lette på sin bløde hat?
Skriverkarlen synes: Som med de første to bøger, er omslaget noget der behager synssansen til sådan en grad, at man sporenstregs går i brædderne med et begsort søbeøje, et amatør-boksestævne værdigt, hvis ikke man støtter sig til stokken ved første øjekast. Forsiden på bind 3 af serien om Fanny Fairychild er eventyrlig, magisk, og så indbegrebet af ALF, at jeg sværger ved den demigud, der bor i grøntsagsboksen på at mit køleskab, at mit eksemplar prøvede at lette. I det hele taget går detaljer og grafik sirligt igen, så selv en prydelig perfektionist kipper med låget og gør stående honnør. NAM! Bogen er igen en sød historie, om det gode imod det onde, og de små, nære og dejlige ting, der gør at en lille alf kan tage kampen op med de rajti’ grimmer karle. Der er lektioner at hente, hvis man gider at hente dem, og det er en rar følelse at sidde tilbage med, og intet Surt show. Forfatteren udviser om muligt endnu større indsigt i den nordiske mytologi her, og jeg finder at hele mikset imellem mytologien og historien, fungerer endnu bedre her i 3’eren. Fanny og hendes venner skal igen meget igennem, og man tvivler mange gange på, at de klarer skærene. Jeg skal ikke løfte sløret for slutningen, men jeg satte i et lettet lille smil til slut – og alle ved at general Skriverkarl er benhård og følelseskold, som en enhjørning af candyfloss, så læg i det hvad I vil. Åh! Og der er endnu flere lister med! Det giver både finger-hjerter og klap herfra! Ålti’!
Vurdering (1-5 Skriverkarle):
Mængde storhed:


Antal irriterende slægtning:

Antal dårlige vaner:

Mængde alf:

Kort summeret: Fanny Fairychild – Alf af hjertet er en god, gysende og gæv afslutning på en serie, hvor der er gjort meget ud af universet, og af research af mytologien. Vi får afsluttet og slået krølle på historien, og hvis man holdt af de to første bøger i serien, så er denne her uden tvivl et must!